Obs, side under opbygning, foreningen arbejder løbende på at samle mere viden sammen på området...
EL-OVERFØLSOMMES MULIGHEDER OG RETTIGHEDER
EHS er fortsat ikke beskrevet med egen selvstændig diagnose i sundhedsvæsnet, og det kan derfor ofte være svært for både EHS-ramte, sagsbehandlere og læger, at finde en farbar vej igennem systemet, når elektromagnetiske felter og bølger udgør en barriere for sundhed - trivsel - og almindelig deltagelse i samfundet. EHS-ramte falder ofte mellem to stole. Som EHS-ramt har man dog enkelte rettigheder, som for nuværende med nogenlunde sikkerhed efterleves af kommunernes forvaltninger.
SKÅNEHENSYN
El-overfølsommes oplevede symptomer er i overenstemmelse med FN´s definition af "et handicap”, er derfor i princippet omfattet af de 50 bestemmelser i FN´s Handicapkonvention.
Der er tale om et handicap, når en langvarig fysisk, psykisk, intellektuel eller sansemæssig funktionsnedsættelse spiller sammen med barrierer i personens omgivelser og hindrer vedkommende i fuldt eller delvist at deltage i samfundslivet på lige fod med andre.
FN´s handicapdefinition (kilde: dch.dk)
Som med mange andre typer af handicaps, er det ikke alle 50 bestemmelser som derved automatisk manifesterer sig i praktiske løsninger og hensyn, fx elevatorer og kørestolsramper på alle lokationer for kørestolsbrugere, eller strålingsfrie “white zones” og skånehensyn til el-overfølsomme. Enkelte bestemmelser/hensyn bliver dog som hovedregel efterlevet, mens andre i lidt forskellige grader efterleves af forvaltninger i landets kommuner.
El-overfølsomme er (iflg. Ankestyrelsen) omfattet af retten til skånehensyn overfor elektromagnetiske bølger og felter, hvilket ofte fortolkes af forvaltninger, som retten til at afslå arbejde, hvor man som el-overfølsom vil blive udsat for højere niveauer af elektromagnetisk påvirkning, end man kan tolerere. Jobcentre kan derfor principielt set ikke tildele el-overfølsomme arbejds- eller jobsøgningskrav, hvor der ikke kan tages hensyn til deres behov for skånehensyn ift. elektromagnetiske felter og bølger. Dette skånehensyn er almindeligvis opnåeligt for el-overfølsomme der er på dagpenge- eller kontanthjælpsydelse.
Enkelte el-overfølsomme har mødt forståelse for deres skånebehov hos arbejdsgivere, og har derigennem haft held med at tilpasse deres arbejdsvilkår, så de har kunnet fastholde arbejde.
Umiddelbart, ser bestemmelserne i Handicapkonventionen derfor ud til, at kunne tilbyde el-overfølsomme rettigheder i systemet, selvom træerne endnu ikke er vokset helt ind i himlen.
HJÆLPEMIDLER
Ansøgninger fra EHS-ramte om hjælpemidler som afskærmende beklædning, afskærmende sovebaldakiner mm, afvises ofte med henvisning til, at der ikke foreligger tilstrækkelig videnskabelig evidens for sammenhængen mellem symptomer og elektromagnetiske påvirkninger. Anmodninger fra EHS-ramte om afskærmende hjælpemidler kan derfor afslås med henvisning til manglende lægelig evidens for effekt af hjælpemidlet.
Enkelte kommuner tildeler alligevel afskærmende hjælpemidler til EHS-ramte, ud fra retten til skånehensyn overfor elektromagnetiske bølger og felter i Handicapkonventionen.
Kommuner kan altså både afslå og imødekomme anmodninger om hjælpemidler, med henvisning til enten manglende evidens for effekt, eller handicapkonventionens bestemmelser.
SYGEDAGPENGE
For at være berettiget til sygedagpenge, skal en sagsbehandler kunne henvise til lægefaglig dokumentation på enten diagnosticeringen af en kendt/anerkendt lidelse/sygdom eller henvisning til udredning og/eller behandling for en sådan.
Der skal altså foreligge lægelig dokumention for enten diagnosticerede helbredsproblemer, eller behov for udredning og/eller behandling, før man er berrettiget til sygedagpenge.
Da man i det danske sundhedsvæsen ikke kan blive diagnosticeret med, eller henvist til udredning og behandling for el-overfølsomhed, kan man oftest ikke opnå sygedagpengeret med henvisning til el-overfølsomhed, som det primære/eneste helbredsproblem.
Mange melder sig derfor syge med andre helbredsproblemer, som opleves relateret til elektromagnetiske påvirkninger, men som har en kendt/anerkendt “hylde” i sundhedsvæsnet. Fx hovedpine og migræne, stress, kronisk træthed mm., som opleves udløst ved udsættelse for elektromagnetiske bølger og felter ved tilstrækkelige styrkeniveauer. Problemet i den sammenhæng for el-overfølsomme kan senere opstå ved, at disse andre helbredsproblemer ophører eller bedres væsentligt, når deres tolerancetærskel overfor elektromagnetiske påvirkninger ikke overskrides, og så er de jo i princippet “raske”, og ikke længere berettigede til ydelser som kræver en lægefaglig begrundelse.
El-overfølsomme ender derfor ofte med at blive kastebolde i systemet, til indimellem stor frustration for alle implicerede parter.